”Du er en dårlig taber”, blev der sagt til familiesammenkomsten. Og det var endda, inden det hyggelige familiespil var gået i gang.

NLP står for ’Neuro Linguistic Programming’ og betyder kort fortalt, at din hjernes neurologiske funktion – eller dit sind – bliver programmeret gennem det sprog, som du bliver udsat for. Og jo flere gange du hører enten dig selv eller andre sætte bestemte prædikater på dig, jo mere bliver det til en overbevisning, du bærer med dig.
Hvis det er positive prædikater, du hører, så virker det styrkende og opbyggende på dit selvværd, og hvis det er negative prædikater, virker det nedbrydende på dit selvværd.

I NLP arbejder vi ud fra, at denne programmering kan ske på forskellige niveauer, nemlig:
1) Omgivelser (hvor befinder du dig, og hvornår?)
2) Adfærd (Hvad foretager du dig?)
3) Evner og færdigheder (Hvilke ting er du i stand til?)
4) Værdier og overbevisninger (Hvad tror du på? Hvorfor er dette vigtigt for dig?)
5) Identitet (Hvem er du i denne situation?)
6) Spiritualitet (Hvem, eller hvad er større end dig?)

Underbevidstheden tager alting bogstaveligt
”Du er en dårlig taber”, er min fars overbevisning om mig, som han har indprentet i mig gennem hele min opvækst. Hvad, han ikke ved, er, at de ord ikke kun er hans overbevisning om min evne til at indgå i hyggeligt familiespil, men at de faktisk går ind og fortæller min underbevidsthed, at jeg er 1) Dårlig og 2) en taber… (eller måske: Du er dårlig, HVIS du taber… hvilket skaber en selvforstærkende effekt, da der så vil opstå synlig frustration.) For underbevidstheden tager alting helt bogstaveligt. Den kender ikke til ironi, eller at man driller eller joker. Den går ind og programmerer – helt ind på identitetsniveau.
Hvad, min far heller ikke ved, er, at dét udsagn HVER gang resulterer i, at min krop reagerer fysisk med et stik i både maven og i hjertet. Igen, så er det min underbevidsthed, som er i gang med at programmere, at jeg er 1) en dårlig person og 2) en taber.

Healing af indre barn
Heldigvis protesterer mit højere selv mod dette prædikat, og jeg prøver efter bedste evne at lappe på de skader, som min underbevidsthed har lidt. Det gør jeg ved at drage omsorg for mit indre barn. Jeg visualiserer simpelthen, hvordan mit voksne Selv går ind og stryger mit Indre Barn over håret, tager det helt tæt ind til mig, kysser det på panden, og siger ”Du er god, som du er, og jeg elsker dig”. Præcis som jeg gør med mine egne børn.
Det er en effektiv strategi, der dog kræver gentagelse, hver gang underbevidstheden bliver udsat for angreb. Samtidig hjælper jeg min underbevidsthed til at opbygge nye, positive overbevisninger ved eksempelvis at fortælle mig selv, at ”Jeg er positiv, empatisk og udstråler overskud – uanset spillets udfald”, og ”Jeg er glad og entusiastisk, når jeg spiller”.

Har du også behov for at heale dit indre barn, for hvad end det er, din underbevidsthed har taget til sig? Så hjælper jeg dig gerne i processen, så du kan stå stærkere og mere balanceret i dig selv.

Book en tid på tlf. 30 16 30 80
Eller send en e-mail til carina@bastet-balance.dk
www.bastet-balance.dk